Category "Boganmeldelser"

28dec2018

Fadul og Lamia bor med deres mor, far og bedstemor i den store købmandsgård ovre i Abdahrul.
Er du gal, hvor ligger Abdahrul langt væk! Så langt, faktisk, at det meste er helt anderledes end her. Folk kommer rejsende til købmandsgården på kamel, Fadul og Lamia går ikke i skole, og på markedspladsen er der både sabelslugere og tryllekunstnere. Solen skinner altid og alt er godt. Lige indtil de onde mennesker, der bor oppe i bjergene begynder at hærge i byen. Og da Fadul og Lamias købmandsfar en dag bliver snydt af de onde, så vandet driver, kan det nok være, at børnene tager affære. De forsvinder op i den blå luft og gennemlever alverdens farer: Flyvende tæpper og forkølede flyveøgler, farlige forgiftninger og fritsvævende flugtplaner kort sagt: Hele fadæsen.

15nov2018

Mik har hele livet skøjtet på kanten af den tynde is.

‘Er du stukket af flere gange?’

‘Ja, men første gang tog politiet mig.’

‘Passer det?’ sagde Filip. ‘Politiet?’

Mik mærkede hvordan han voksede af stolthed. Selv overlegne Sure-Filip blev imponeret. Det var en uvant følelse. Som at få en lille glødende ædelsten i brystet. Han fortalte alt, hvad han havde oplevet. Morderhunde og hundelort. Hvordan han blev taget af politiet, men fik lov at beholde chokoladekiksene og colaen. Og hvordan han havde begravet en stor, forbandet køter.

Mik er også en overlever, som har lært sig at finde egne løsninger.

27okt2018

Over 500 sider med digte for både børn og voksne af hele Danmarks Halfdan. Udvalgt af Torben Brostrøm og med forord af Johannes Møllehave. Ill. Indb.

22okt2018

Lis og Finn bor sammen med deres forældre, hr. og fru Bæk, i et besynderligt hus, hvor alting bliver væk. Lige meget, hvor meget de rydder op og hvor mange lister, de skriver, så forsvinder tingene fra deres pladser – og så må de lede en gang til.

Det er synd for hr. Bæk og synd for fru Bæk, at de bor i huset, hvor alting bli’r væk. De har en søn, og han hedder Finn, men Finn kan aldrig finde en pind.

19okt2018

En dag ligger Alvins kanin Molly helt stille i bunden af sit bur. Molly med de lange bløde ører, der kan stritte op i luften som to antenner. Molly, som han kan fortælle alt i hele verden. Hun er død. Far og Alvin lægger hende i en æske, som de begraver ude i haven, tæt på legehuset.

Om aftnen er Alvins hoved fyldt med tanker, og han kan ikke sove. For hvad sker der egentlig, når man dør? Bliver man virkelig bare til jord ligesom Molly ude i haven? Og når hun pludselig kan dø, gælder det så også for mormor – eller mor og far?

Alvins farvel er en poetisk og usentimental historie for børn og deres voksne om livets største og sværeste spørgsmål.

Illustreret af Stine Rosenberg Schmidt

Målgruppe: 5-10 år

8okt2018

Spøgelser – de findes jo ikke, vel? Eller …
Elly, Tash og Sierra er pludselig ikke så sikre mere. En aften ser de et
mystisk lys komme fra kirkegården. Pigerne beslutter sig for at undersøge sagen nærmere. Er øen hjemsøgt af spøgelser, eller er der mon noget endnu
mere uhyggeligt på spil?

29sep2018

Den anerkendte kirurg Amin Jaafari bor i Tel Aviv sammen med sin hustru, der ligesom han er palæstinenser. Efter et usædvanlig blodigt selvmordsattentat i byen opsøger det israelske politi ham og hævder, at selvmordsbomberen er … hans egen kone! Amin finder det ubegribeligt, at det menneske, han kender bedst af alle, skulle have dræbt en masse uskyldige mennesker. Han beslutter at opsøge dem, han mener må have drevet hende til det, og tvinges til at forholde sig til en virkelighed, han som araber på den pæne side af muren hidtil har lukket øjnene for …

Yasmina Khadras kendte roman smukt fortolket i tegneserieform af Loïc Dauvillier og Glen Chapron.

27sep2018

En julefortælling af Bjarne Reuter.

Denne historie handler om en bambuspind,

to englevinger og en dreng, der blev til et halvt æsel.

Sluttelig fortælles der om et krybbespil,

som gik galt på den helt rigtige måde.

Bogen er smukt illustreret af LIlian Brøgger.

24sep2018

Tindrende hvide snedriver, de fineste gaver, kulørte små juletræskæder, der glitrer i de faldende fnug. En snestorm juleaften forvandler en lille by til en romantisk kulisse af den slags, man ellers kun ser i film. Eller – i hvert fald på en måde. For en kold og våd gåtur fra et strandet tog midt ude i ingenting ender normalt ikke i et karruselsvimlende kys fra en charmerende fremmed. Og ingen forestiller sig, at en travetur i sne til albuerne hen til den lokale vaffelbar kunne føre til, at gnisterne pludselig flyver mellem gamle venner. Eller at vejen tilbage til ægte kærlighed går lige lukt igennem en alt for tidlig morgenvagt på Starbucks. Men takket være de tre forfattere bag LET IT SNOW, John Green, Maureen Johnson, og Lauren Myracle, stråler juleglæden fra disse tre hylemorsomme og hjertevarme forbundne fortællinger om kærlighed, romantik og venskab

1sep2018

Børnenes rekordbog er på banen igen, og i år kan bogen fejre 25-års-jubilæum.

Hvis der er nogen, der påstår, at børn i Danmark er kedelige og altid sidder foran computeren, så har de helt sikkert ikke læst Børnenes rekordbog.

Igen i år har børn fra alle egne af landet lagt sig i selen for at slå de gamle rekorder – og for at finde på massevis af nye, forbløffende og overraskende rekorder.

Bogen indeholder masser af fotografier af de imponerende bedrifter. Utallige timers fornøjelig underholdning for hele familien.

Husk også at læse afsnittet om, hvordan man selv kommer med i næste års udgave af Børnenes Rekordbog!